Forskellige former for behandling

I Klinik for Kropsdynamisk Afspændingsbehandling lægger vi stor vægt på at:

  • Undersøge, hvad du har brug for, for at få øget din livskvalitet optimalt
  • Give dig en Kvalitetsbehandling
  • Du føler dig i trygge hænder
  • Du går hjem med en god oplevelse

Vi tilbyder forskellige former for behandling: Fysiurgisk massage, afspændingspædagogisk behandling eller psykoterapi. Hvis du er i tvivl om hvad der er det rette for dig, så ring på 30 22 66 44, eller skriv til os her.

Fælles for afspænding og massage er at du får behandling på briksen.
I afspændingspædagogisk behandling indgår samtale også som en del af behandlingen.
I psykoterapi vil der være meget fokus på samtaledelen, men der vil også indgå kropslige øvelser og hjemmearbejde.


Fysiurgisk massage

- anbefales hvis du har spændinger i kroppen som du gerne vil have løsnet. Det kan være du har haft travlt i en periode, eller du har nogle kropslige symptomer, som massage kan hjælpe på. Det kan være alt fra spændingshovedpine, til f.eks. efterbehandling af idrætsskader. Eller du nyder måske bare fornemmelsen af at få en kropsmassage.

Massagen vi tilbyder er også dybdegående (hvis du ønsker det).


Afspændingspædagogisk behandling

- er for dig, som er mere nysgerrig i forhold til din krops signaler og eventuelle symptomer. Ønsker at lære kroppen bedre at kende.
I denne behandlingsform indgår der, foruden kropsbehandling på briksen, også samtale og undervisning i kropsbevidsthed.

Det er en behandlingsform med langvarig virkning, fordi den øgede kropsbevidsthed hjælper dig til at tage bedre hensyn til dig selv i hverdagen.


Bodynamic psykoterapi

- er et særskilt tilbud i Klinik for Kropsdynamisk Afspænding.
Terapi er for dig, der vil lære at tage ansvar, og dermed opnå frihed til at forandre og udvikle dit liv i den retning du ønsker. Opbyg øgede ressourcer og færdigheder, i et mentalt og kropsligt samspil.

Du er velkommen til en uforpligtende samtale, for at afklare om psykoterapi er noget for dig.


 
Kontakt Klinik for Kropsdynamisk Afspænding